Juli 2021
Til grundejerforeningens medlemmer:
Der indkaldes til ordinær generalforsamling:
Søndag d. 12. september kl. 11 på Fællesarealet
Med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent og 2 stemmetællere.
2. Formandens beretning.
3. Aflæggelse af regnskab.
4. Følgende rettidigt indkomne forslag.
4A. Rettidigt indkomne forslag fra foreningens medlemmer:
4B. Bestyrelsen agter at fremsætte følgende forslag: Ny Legeplads(Se bilag 4B)
4C. Ændring af dato for afholdelse af Ordinær Generalforsamling. Bestyrelsen
foreslår at den fremadrettet afholdes i slut august eller start september.
5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af næste års kontingent.
(Vedlagt følger som bilag de reviderede regnskaber, samt 2 budgetforslag for 2021).
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer (i.h.t. § 8.6 og § 12).
Valg af kasserer (2 år) Michael Linné modtager genvalg
Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (2 år).
Tonny modtager ikke genvalg
Frank modtager ikke genvalg
7. Valg af bestyrelsessuppleanter:
Valg af 1 første suppleant for 1 år.
Valg af 1 anden suppleant for 1 år.
8. Valg af revisorer:
Valg af 2 bilagskontrollanter for 1 år.
Valg af 1 bilagskontrollant suppleant for 1 år.
9. Eventuelt.
(Under dette punkt kan der ikke tages forslag til afstemning, ifølge vedtægternes pkt. 8.9).
Bestyrelsen håber på et godt fremmøde. I lighed med tidligere, bliver der budt på en øl eller vand til hver deltager. Husk at skyldige beløb til foreningen skal være betalt for at få adgang til generalforsamlingen.
Med venlig hilsen
Thomas Holmbæck
___________Bestyrelsen____________________________________________
Bilag 4B
Legeplads
Vores nuværende legeplads har efterhånden mange år på bagen, og der er en hel del, der skal udskiftes for at kunne godkendes.
Da det er en legeplads, der er offentligt tilgængelig, kræver Sikkerhedsstyrelsen i henhold til DS/EN 1176 og DS/EN 1177 årligt eftersyn, hvilket ikke er blevet foretaget de sidste par år. Ved næste eftersyn vil legepladsen blive spærret af, indtil fejl er udbedret, eller nedtaget.
Vi har i bestyrelsen drøftet mulighederne omkring vores fælles legeplads, som vi mener skaber utrolig stor værdi for vores område. Vi mener ikke, at legepladsen skal fjernes, men derimod bør udskiftes til en ny og større legeplads, der henvender sig både til de helt små, de mellemste og helt op til de store børn, så de også kan have et sted at hænge ud sammen.
Vores legeplads benyttes også meget ofte af vores omkringliggende daginstitutioner og dagplejere.
Vi har haft besøg af 2 firmaer, der etablerer legepladser. Der vil til generalforsamlingen være materiale, med bl.a. billeder af, hvordan vores legeplads kan komme til at se ud.
Der bruges årligt et beløb på vedligehold af lejepladsen. Dette vil bortfalde ved etablering af ny legeplads.
Vi har fået 2 tilbud. Et på 365.000,- og et på 421.000,-
I tilbuddet til 421.000,- vil alle nuværende områder blive genbrugt, og det område med den lille rutsje bane og vippen på vil blive udvidet en del. Det betyder, at vi vil få en stor legeplads, med aktiviteter til alle aldre.
Der er livstidsgaranti på de komponenter, vi har valgt i tilbuddet.
Legepladsen er vedligeholdelsesfri!
Økonomi
Der står pt. ca. 275.000,- på foreningens konto.
Vores forslag er, at vi betaler 150.000,- og låner de resterende penge i banken. Dette vil kunne betales tilbage over 10 år. Alle afdrag betales af foreningen, uden påvirkning af kontingent.
Da der er stor usikkerhed omkring hvilke fonde der kan søges, er budgettet lagt ud fra at vi selv skal betale det hele, og alt hvad der kommer i tilskud, vil være med til at nedbringe tilbagebetalingstiden.
Nordea-fonden er søgt om tilskud, og vi afventer svar.