Ved snefald

Loven om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje fastslår, at private grundejere skal rydde sne efter snefald samt træffe foranstaltninger mod glat føre ved, snarest muligt efter første snefald at sikre, at færdselsarealet - gangarealer på og omkring grunde – ikke er glat, dvs. at der også skal gruses eller saltes, hvis dette er påkrævet.

Domstolen siger om grundejerens pligt:
Domstolspraksis viser, at en privat grundejer som udgangspunkt skal glatførebekæmpe i tidsrummet kl. 7 morgen (søndag kl. 8) til kl. 22 aften – dog under hensyntagen til særlige forhold f.eks. hvis der færdes mange mennesker uden for den nævnte tidsramme, bør ejeren sikre glatførebekæmpelse.
Postbud og skraldemanden kan nægte at udføre deres arbejde, hvis deres ”arbejdsrute” ikke er ryddet samt gruset eller saltet. Dette gælder i øvrigt også selve vejen.

Er der ikke sket glatførebekæmpelse eller er denne på anden måde udført mangelfuldt eller utilstrækkeligt, og fører dette til skade (glidskade eller lign.), kan skadelidte rejse et erstatningskrav over for grundlejeren.
Er grundejeren forhindret eller på anden måde afskåret fra at gennemføre glatførebekæmpelse, har grundejeren som udgangspunkt pligt til at sikre at glatførebekæmpelsen udføres af andre.

Tilsynet og bøde:
Det er vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med grundejeren, og om de lever op til deres forpligtelse til at gennemføre de fornødne foranstaltninger til glatførebekæmpelse. Forsømmelse kan straffes med bøde, ligesom tilsynsmyndigheden kan foranledige udførelse af glatførebekæmpelse for den private grundejers regning.

Udførelse af glatførebekæmpelse på grundejerens regning kan ligeledes udføres efter foregående advarsel fra bestyrelsen af grundejerforeningen i.h.t. vedtægternes § 13. 

Erstatning:
Medfører den manglende glatførebekæmpelse personskade, kan der rejses erstatningskrav over for den private grundejer, som typisk er ansvarsforsikret og derfor straks bør anmelde kravet til sit forsikringsselskab.
Når skaden er sket, er det vigtigt, at skadelidte kan bevise, at den pågældende skade skyldes manglende glatførebekæmpelse. Dette kan ske ved at få navn og adresse på andre, som har overværet ulykken og kan bevidne det glatte gangareal. Er der ingen, som har overværet ulykken, kan det være hensigtsmæssigt, at få en uvildig person til at iagttage forholdene umiddelbart efter, således at personen på et senere tidspunkt kan bevidne forholdene på skadetidspunktet. Det kan også være hensigtsmæssigt at optage fotos af det pågældende sted umiddelbart efter ulykken – mange har mobiltelefon med kamera.
Skadelidte bør endvidere søge læge eller anden behandlingsinstitution, således at skadelidte også lægeligt kan dokumentere hændelsen og følgerne.

 

Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Herved bekendtgøres lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. maj 2008,

med de ændringer, der følger af § 133 i lov nr. 1336 af 19. december 2008.

Kapitel 1

Definitioner

§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som

administreres af stat eller kommune i henhold til lov om offentlige veje.

Stk. 2. Ved offentlige stier forstås i denne lov færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende

og ridende færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til lov om offentlige veje.

Stk. 3. Ved vejbestyrelse forstås i denne lov den myndighed, under hvis administration den pågældende vej eller sti

henhører i henhold til lov om offentlige veje.

Stk. 4. Ved private fællesveje og stier forstås i denne lov de veje, gader, broer, pladser og stier, der uden at være

offentlige, jf. stk. 1 og 2, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen eller stien er

beliggende, når ejendommene er i særlig eje.

Kapitel 2

Offentlige veje og stier

§ 2. Det påhviler vedkommende vejbestyrelse at sørge for snerydning på offentlige veje og stier, for så vidt forpligtelsen

ikke er pålagt ejere af tilgrænsende ejendomme efter § 5.

Stk. 2. Vejbestyrelsen bestemmer snerydningens omfang og rækkefølge, herunder på hvilke offentlige stier snerydning

skal finde sted. Nærmere retningslinjer for snerydningens gennemførelse fastsættes af vejbestyrelsen efter forhandling med

politiet.

Stk. 3. Vejbestyrelsen kan efter forhandling med politiet bestemme, at enkelte vejstrækninger skal undtages fra

snerydningsforpligtelsen.

Stk. 4. Vejbestyrelsen kan på de til vejene grænsende arealer lade opstille flyttelige sneskærme eller træffe andre

foranstaltninger af midlertidig karakter til forebyggelse af snedriver på vejarealet.

Stk. 5. Kan rydning af en vej ikke gennemføres umiddelbart, kan vejbestyrelsen uden for byer og bymæssige

bebyggelser lade etablere og afmærke en midlertidig vej over tilgrænsende marker.

Stk. 6. Såfremt foranstaltninger efter stk. 4 og 5 medfører tab og ulemper, fastsættes erstatningen i mangel af mindelig

overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-58 i lov om offentlige veje.

§ 3. Det påhviler vedkommende vejbestyrelse at træffe foranstaltninger mod glat føre på offentlige veje og stier, for så

vidt forpligtelsen ikke er pålagt ejere af tilgrænsende ejendomme efter § 5.

Stk. 2. Vejbestyrelsen bestemmer på hvilke strækninger, i hvilket omfang og i hvilken rækkefølge foranstaltninger mod

glat føre skal træffes. Nærmere retningslinjer for foranstaltningernes gennemførelse fastsættes af vejbestyrelsen efter

forhandling med politiet.

§ 4. Det påhviler vedkommende vejbestyrelse at sørge for renholdelse af offentlige veje og stier, for så vidt forpligtelsen

ikke er pålagt ejere af tilgrænsende ejendomme efter § 5.

Stk. 2. Vejbestyrelsen bestemmer renholdelsens omfang og rækkefølge. Nærmere retningslinjer for renholdelsens

gennemførelse fastsættes af vejbestyrelsen efter forhandling med politiet.

Stk. 3. Uden for byer og bymæssige bebyggelser omfatter vejbestyrelsens renholdelsespligt – bortset fra parkerings- og

rastepladser og lign. – alene den for færdselssikkerheden nødvendige renholdelse.

§ 5. I byer og bymæssig bebyggelse kan vejbestyrelsen efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af

ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti, skal rydde fortov og sti ud for ejendommene for sne, træffe

foranstaltninger mod glat føre på fortov og sti samt renholde fortov og sti i overensstemmelse med bestemmelserne i kap.

7. Med fortov og sti sidestilles færdselsareal, der er overvejende bestemt for gående færdsel.

Stk. 2. Forpligtelser pålagt grundejere efter stk. 1 kan begrænses efter vejbestyrelsens bestemmelse og kan højst

omfatte 10 m af det nærmest ejendommen beliggende færdselsareal. Gangtunneler og gangbroer betragtes ikke som

fortovs- eller stiareal.

Stk. 3. Såfremt Vejdirektoratet er vejbestyrelse, kan dette overlade til vedkommende kommunalbestyrelse at træffe de i

stk. 1 angivne bestemmelser.

Stk. 4. Om de i henhold til stk. 1 trufne beslutninger skal der ske kundgørelse i et eller flere af de blade, der har

almindelig udbredelse i kommunen.

§ 6. Forpligtelser efter § 5 kan ikke pålægges ejere af ejendomme ved vejstrækninger, hvortil der i henhold til en

adgangsbegrænsning, der er etableret af færdselsmæssige grunde, og som kan håndhæves af det offentlige, ikke kan

opnås direkte adgang fra ejendommene.

Stk. 2. Forpligtelser efter § 5 kan dog pålægges ejerne af ejendomme ved veje og stier, der er led i et samlet vejsystem

til udelukkende eller overvejende trafikbetjening af et udstykningsområde.

Stk. 3. Forpligtelser efter § 5 kan kun pålægges jernbaner og lufthavne for vejstrækninger, ved hvilke anlæggets

beliggenhed ved vejen udnyttes eller kan udnyttes, og for hvilke der ikke er givet afkald på udnyttelse af beliggenheden ved

vejen. Som udnyttelse af en vejstrækning betragtes også benyttelse af overgange, der alene tjener anlæggets drift. Såfremt

der i øvrigt er givet afkald på udnyttelsen af beliggenheden ved vejen, kan forpligtelser efter § 5 med hensyn til overgange,

der alene tjener anlæggets drift, dog kun pålægges for strækningen ud for overgangen med et tillæg af 10 m til hver side.

Kapitel 3

Private fællesveje og stier i byer og bymæssige bebyggelser

§ 7. I byer og bymæssige bebyggelser påhviler det inden for områder, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, efter

forhandling med politiet, ejerne af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej eller sti at rydde vejen (stien) for sne ud

for ejendommene, at træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen (stien) samt at renholde vejen (stien) i

overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet begrænse eller helt ophæve grundejernes forpligtelser i

henhold til stk. 1, såfremt det skønnes forsvarligt under hensyn til færdslens ringe omfang.

Stk. 3. Om de i henhold til stk. 1 og 2 trufne beslutninger skal der ske kundgørelse i et eller flere af de blade, som har

almindelig udbredelse i kommunen.

Kapitel 4

Private fællesveje og stier på landet

§ 8. Med hensyn til private fællesveje og stier på landet kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet

bestemme, at de personer, der er vedligeholdelsespligtige efter lovgivningen om private fællesveje, skal rydde vejene for

sne, træffe foranstaltninger mod glat føre samt renholde vejene. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes bestemme, at arbejdet

helt eller delvis skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 7.

Stk. 2. Om beslutning efter stk. 1 skal der ske kundgørelse i et eller flere af de blade, som har almindelig udbredelse i

kommunen.

Kapitel 5

Private veje

§ 9. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet med hensyn til skov- og klitveje, veje på havneområder og

andre lignende veje, som er åbne for offentlig færdsel og af væsentlig betydning for denne, bestemme, at vedkommende

vejejer skal rydde vejene for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre og renholde vejene, og at bestemmelserne i kap. 7

helt eller delvis skal finde anvendelse. Første punktum finder tilsvarende anvendelse for veje, der ikke er omfattet af §§ 1, 2

og 4 i lov om private fællesveje, men som indgår i det almindelige vejnet, som er mindst 40 meter lange og tjener som

færdselsareal for mere end 7 erhvervsvirksomheder, 7 parcel- eller sommerhuse eller for mere end 12 beboelseslejligheder.

Stk. 2. Om beslutning efter stk. 1 skal der gives vedkommende vejejer meddelelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på veje i private skove, der er åbne for offentlighedens færdsel efter

§ 23 i lov om naturbeskyttelse.

Kapitel 6

Vejbestyrelsens (kommunalbestyrelsens) udførelse af grundejernes forpligtelser

§ 10. Vejbestyrelsen (kommunalbestyrelsen) kan bestemme, at forpligtelser, der er pålagt grundejere efter § 5, stk. 1,

vedligeholdelsespligtige efter § 8, stk. 1, vejejere efter § 9, stk. 1, og forpligtelser, som påhviler grundejere efter § 7, stk. 1,

helt eller delvis skal udføres ved vejbestyrelsens (kommunalbestyrelsens) foranstaltning for de forpligtedes regning,

eventuelt mod et fast årligt vederlag. Fordelingen af udgifterne mellem de forpligtede fastsættes af vejbestyrelsen

(kommunalbestyrelsen).

Kapitel 7

Nærmere regler om grundejernes forpligtelser

§ 11. Den snerydningspligt, der påhviler grundejerne, omfatter pligt til at rydde færdselsarealer for sne snarest muligt

efter snefald. Pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering skal til enhver tid

holdes ryddet for sne.

Stk. 2. Uanset hvem der har pligt til snerydning på fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at rydde trapper til deres

ejendomme for sne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen (vejbestyrelsen) kan efter forhandling med politiet give nærmere forskrifter for

snerydningens udførelse, herunder om hvor snebunker skal henlægges.

§ 12. Den pligt, der påhviler grundejerne til at træffe foranstaltninger mod glat føre, omfatter pligt til snarest muligt

efter førets indtræden at bestrø færdselsarealet med grus, sand el.lign.

Stk. 2. Uanset hvem der har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og kørebane, har grundejerne pligt

til at gruse trapper til deres ejendomme.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen (vejbestyrelsen) kan efter forhandling med politiet give nærmere forskrifter for

glatføreforanstaltningernes udførelse, herunder for anvendelse af salt og andre kemikalier.

§ 13. Den renholdelsespligt, der påhviler grundejerne, omfatter pligt til at fjerne ukrudt, at feje asfalterede, brolagte,

flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer, at fjerne affald og andet, der er særlig forurenende

eller til ulempe for færdslen, samt at renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der

kan hindre vandets frie løb.

Stk. 2. Uanset hvem der har pligt til renholdelse af fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at renholde trapper til

deres ejendomme.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen (vejbestyrelsen) kan efter forhandling med politiet give nærmere forskrifter for

renholdelsens udførelse, herunder for tidspunkter for renholdelsen, anvendelse af kemikalier samt for henlæggelse eller

fjernelse af affald.

§ 14. En grundejer kan overdrage til en anden i vedkommende ejendom eller i nærheden af ejendommen bosat person

at drage omsorg for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler grundejeren.

Stk. 2. Sådan overdragelse skal finde sted, såfremt grundejeren ikke bor på eller i nærheden af ejendommen.

Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og skal skriftligt anmeldes til vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private fællesveje og

private veje, vedkommende kommunalbestyrelse. Såfremt grundejerens forpligtelser hviler på bestemmelser truffet af en

kommunalbestyrelse i henhold til § 5, stk. 3, skal aftalen dog anmeldes til denne kommunalbestyrelse. Den myndighed, til

hvem aftalen anmeldes, kan nægte at godkende aftalen, såfremt den af grundejeren udpegede person ikke kan anses for

egnet til at sørge for forpligtelsernes opfyldelse.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 15. Transportministeren1) bemyndiges til efter forhandling med justitsministeren at udfærdige vejledende

retningslinjer for snerydning og foranstaltninger mod glat føre.

§ 16. Tilsynet med, at grundejerne overholder deres forpligtelser efter denne lov, føres af vejbestyrelsen eller, for så vidt

angår private fællesveje og private veje, vedkommende kommunalbestyrelse. Såfremt grundejernes forpligtelser hviler på

bestemmelser truffet af en kommunalbestyrelse i henhold til § 5, stk. 3, føres tilsynet dog af denne kommunalbestyrelse.

Tilsynsmyndigheden kan om fornødent lade foranstaltningerne udføre for den forsømmeliges regning.

§ 17. Såfremt nogen på vej eller sti, der er åben for almindelig færdsel, henkaster eller efterlader affald eller genstande,

der kan være til ulempe for færdslen eller er særlig forurenende, er vej- eller kommunalbestyrelsen eller i påtrængende

tilfælde politiet berettiget til for den pågældendes regning at lade det henkastede eller efterladte fjerne.

§ 18. For udgifter, som det offentlige afholder i anledning af udførelse af renholdelse, foranstaltninger mod glat føre,

snerydning m.v. på den forpligtedes vegne, haves pant i den pågældendes ejendom. Stk. 1, 2. pkt. (Ophævet)

Stk. 2 . (Ophævet)

§ 19. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter denne lov kan påklages til transportministeren, for så vidt angår retlige

spørgsmål.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er

udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan

klagemyndigheden dog efter forud indhentet udtalelse fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for

indgivelse af klage.

Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme,

at klagen skal have opsættende virkning.

Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet.

Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.

§ 19 a. Transportministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden statslig myndighed under

Transportministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren.

Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for transportministeren.

§ 20. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 7, stk. 1, 11, 12, 13 og 14, stk. 2. På samme måde straffes den, der

tilsidesætter beslutninger, truffet i henhold til § 2, stk. 4 og 5, §§ 5, 8 og 9.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 21. Denne lov træder i kraft den 1. oktober 1970.

Stk. 2. Transportministeren fastsætter de overgangsregler, der er nødvendige i forbindelse med lovens gennemførelse.

Stk. 3. § 12, stk. 1, i lov af 14. december 1857 indeholdende nogle forskrifter om gader, veje og vandløb i København

med senere ændringer, lov nr. 158 af 13. april 1938 om snekastning med senere ændringer samt §§ 53 og 54 i lov om

bestyrelsen af offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 9. december 1964, ophæves.

§ 22. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 583 af 24. juni 2005 om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til

offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår vej- og ekspropriationslovgivningen), hvis

§ 4 indeholder ændringer af § 1, § 5, § 9 og §§ 19 og 19 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 33 og 34, § 4, nr. 6, § 5, nr. 6, og § 6, stk. 6, træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 5. Sager vedrørende landeveje, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, overføres til den

vejbestyrelse, som overtager den pågældende vej. Sager vedrørende kommunevej nr. 170 og 171, der ved lovens

ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Bornholms Kommune, overgår til Vejdirektoratet.

Stk. 6. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige

andre love, hvis § 133 indeholder ændringer af § 18, stk. 1, 2. pkt. og § 18, stk. 2, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 167

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

Transportministeriet, den 16. september 2010

Hans Christian Schmidt

Officielle noter

1) Betegnelsen for trafikministeren, transport- og energiministeren og Transport- og Energiministeriet er i hele lovbekendtgørelsen ændret til

transportministeren og Transportministeriet som følge af kongelig resolution af 23. november 2007.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk